HAR DU LYST TIL AT SPILLE SIMULTAN MOD EN UKRAINSK STORMESTER ?

Onsdag den 19. oktober besøger den ukrainske stormester Yuri Solodovnichenko (rating 2518) Faaborg Skakklub i anledning af Skakamokugen i skolernes efterårsferie (uge 42)

Hele ugen byder på skak ( se Skak-Amok-Uge 42 i menuen) på Faaborg Bibliotek fra kl. 13- 17, men onsdag spilles der så simultan fra 15-17.

Torsdag spiller stormesteren blindt mod borgmesteren fra Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager kl. 16.

Grunden til Yuri Solodovnichenkos besøg er, at han i den tid, hvor han ikke spiller turneringer, rejser rundt og samler penge ind til Ukraine.
Indtægterne fra hans besøg i Faaborg vil gå ubeskåret til Ukraine.

Det skulle glæde Faaborg Skakklub, dersom vi kan vise stormesteren, at vi bakker op om hans bestræbelser på at hjælpe sine landsmænd, og at vi godt kan finde op til 40 spillere, der måtte have lyst og tid til at komme til Faaborg denne eftermiddag og spille mod ham.

Du kan indbetale 125,- kroner på mobilpay på nummeret 2124 5080. Indbetalingen er samtidig tilmeldingen til simultanen, og man optages i den rækkefølge, man tilmelder sig. Husk at skrive navn.

Med venlig hilsen

Jørn Lorenzen koordinator

Se vores folder vedr SkakAmok 2022

Dette indlæg blev udgivet i Klubnyt, Skak i byen. Bogmærk permalinket.